Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 20:17-25 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

17. Jesus siger til hende: »Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.«

18. Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt hende dette.

19. Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!«

20. Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Saa bleve Disciplene glade, da de saa Herren.

21. Jesus sagde da atter til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.«

22. Og da han havde sagt dette, aandede han paa dem, og han siger til dem: »Modtager den Helligaand!

23. Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.«

24. Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.

25. De andre Disciple sagde da til ham: »Vi have set Herren.« Men han sagde til dem: »Uden jeg faar set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.«