7. For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinnen er mannens ære.
8. For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;
9. mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.
10. Derfor bør kvinnen ha et undergivenhets-tegn på sitt hode for englenes skyld.
11. Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;
12. for likesom kvinnen er av mannen, så er også mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.
13. Døm hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?
14. Lærer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar håret vokse langt, er det ham til vanære,
15. men dersom en kvinne lar håret vokse langt, er det henne til ære? for det lange hår er gitt henne til slør.
16. Men dersom nogen vil være trettekjær, da har ikke vi en sådan skikk, heller ikke Guds menigheter.
17. Men idet jeg påbyder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.
18. For for det første, når I kommer sammen i menighets-samling, hører jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;
19. for det må være partier iblandt eder, forat de ekte kan bli åpenbare iblandt eder.
20. Når I altså kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;
21. for idet I eter, tar hver på forhånd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.
22. Har I da ikke hus til å ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og vanærer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23. For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg også har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forrådt, tok et brød,
24. takket og brøt det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gjør dette til minne om mig!
25. Likeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gjør dette, så ofte som I drikker den, til minne om mig!