6. Der han det havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde dynd af Spyttet og smurte Dyndet paa den Blindes Øine.
7. Og han sagde til ham: gak bort, to dig i Dammen Siloam, (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
8. Da sagde Naboerne og de, som før havde seet, at han var blind: er det ikke den, som sad og tiggede?
9. Andre sagde: det er denne; men Andre: han er ham lig. Han selv sagde: det er mig.
10. Da sagde de til ham: hvorledes bleve dine Øine aabnede?
11. Han svarede og sagde: et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mineØine og sagde til mig: gak bort til Dammen Siloam og to dig. Men da jeg gik hen og toede mig, blev jeg seende.
12. Da sagde de til ham: hvor er han? Han sagde: jeg veed ikke.
13. Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne.