37. Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste hen ud.
38. Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.
39. Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han har givet mig; men jeg skal opreise det paa den yderste Dag.
40. Men det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
41. Da knurrede Jøderne imod ham, fordi han sagde: jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.
42. Og de sagde: er ikke denne Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: jeg er kommen ned af Himmelen?
43. Derfor svarede Jesus og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes.
44. Ingen kan komme til mig uden Faderen, som mig udsendte, drager ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
45. Der er skrevet i Propheterne: og de skulle alle være oplærte af Gud. Hver da, som hører af Faderen og lærer kommer til mig.
46. Ikke at Nogen har seet Faderen, uden den, som er fra Gud, han har seet Faderen.
47. Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, har et evigt Liv.
48. Jeg er det Livsens Brød.
49. Eders Fædre aade Manna i Ørknen og døde.
50. Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.
51. Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv.
52. Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes skal denne give os sit Kjød at æde?