17. Og de traadte i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
18. Og Søen reiste sig, da der blæste et stærkt Veir.
19. Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier, saae de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de forfærdedes.
20. Men han sagde til dem: det er mig; frygter ikke.
21. Da vilde de tage ham ind i Skibet; og strax var Skibet ved Landet, som de føre til.
22. Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, men at hans Disciple alene vare farne bort;
23. (men der kom andre Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de aade Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse);
24. og da Folket nu saae, at Jesus var der ikke, ei heller hans Disciple, traadte ogsaa de i Skibene og kom til Capernaum for at søge Jesus.
25. Og der de fandt ham paa Hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid?
26. Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg Eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.
27. Arbeider ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give Eder; thi ham har Faderen Gud selv, beseglet.
28. Da sagde de til ham: hvad skulle vi gjøre, at vi kunne arbeide Guds Gjerning?