14. Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder.
15. Thi jeg har givet Eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde Eder, skulle og I gjøre.
16. Sandelig, sandelig siger jeg eder: en Tjener er ikke større end hans Herre, ikke heller et Sendebud større end den, han har sendt.
17. Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det.
18. Jeg taler ikke om Eder alle, jeg veed, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maa fuldkommes: den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
19. Fra nu af siger jeg Eder det, førend det skeer, at naar det er skeet, I skulle troe, at det er mig.
20. Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvo som annammer den, som jeg sender, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som har sendt mig.
21. Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden og vidnede og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, at een af Eder skal forraade mig.
22. Da saae Disciplene paa hverandre, tvivlraadige, om hvem han talede.
23. Men der var een iblandt hans Disciple, som laa op til Jesu Skjød, hvem Jesus elskede.
24. Til denne nikkede derfor Simon Peter, at han skulde udspørge, hvo det maatte vare, han talede om?
25. Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvo er det?
26. Jesus svarede: det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas, Simons Søn, Ischariotes det.