12. Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder?
13. I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14. Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder.
15. Thi jeg har givet Eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde Eder, skulle og I gjøre.
16. Sandelig, sandelig siger jeg eder: en Tjener er ikke større end hans Herre, ikke heller et Sendebud større end den, han har sendt.
17. Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det.
18. Jeg taler ikke om Eder alle, jeg veed, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maa fuldkommes: den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
19. Fra nu af siger jeg Eder det, førend det skeer, at naar det er skeet, I skulle troe, at det er mig.
20. Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvo som annammer den, som jeg sender, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som har sendt mig.
21. Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden og vidnede og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, at een af Eder skal forraade mig.
22. Da saae Disciplene paa hverandre, tvivlraadige, om hvem han talede.