7. Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag har hun bevaret den.
8. Thi Fattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altid
9. Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
10. Men de Ypperstepræster raadsloge om ogsaa at ihjelslaae Lazarus;
11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
12. Den anden Dag, da den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13. toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels konge!
14. Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig derpaa, som der er skrevet:
15. frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
16. Men dette forstode hans Disciple ikke først; men der Jesus var herliggjort, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
17. Men den Mængde, som havde været med ham, vidende, at han havde kaldt Lazarus af Graven, og opreist ham fra de Døde.
18. Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19. Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette slet intet; see, al Verden gaaer efter ham.
20. Men der var nogle Græker af dem, som vare gangen op for at tilbede paa Høitiden.
21. Disse gik nu til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesus.
22. Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige atter Jesus det.
23. Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
24. Sandelig, sandelig siger jeg Eder: uden Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det ene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.
25. Hvo som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.