Danske Bibel 1871

Johannes 11:1-15 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Men der laae En syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søstre, vare.

2. (Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg).

3. Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den, du elsker, er syg.

4. Men der Jesus det hørte, sagde han: denne Sygdom er ikke til Døden, men til Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.

5. Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

6. Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.

7. Siden efter sagde han til Disciplene: lader os drage til Judæa igjen.

8. Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?

9. Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys.

10. Men vandrer Nogen om Natten da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.

11. Dette talede ham, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne.

12. Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karsk.

13. Men Jesus talede om hans Død; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

14. Derefter sagde da Jesus dem reent ud: Lazarus er død!

15. Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe: men lader os gaa til ham!