Danske Bibel 1871

Johannes 10:17-32 Danske Bibel 1871 (DA1871)

17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igjen.

18. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt at sætte det til og har Magt at tage det igjen. Denne Bud annammede jeg af min Fader.

19. Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord.

20. Mange af dem sagde: han har Djævelen og raser, hvi høre I ham?

21. Andre sagde: disse ere ikke Ord af en Besat; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine?

22. Men Indvielsens Fest indtraf i Jerusalem, og det var Vinter.

23. Og Jesus gik omkring i Templet, udi Salomos Buegang.

24. Da omringe Jøderne ham og sagde til ham: hvor længe holder du vor Sjæl i Forventning? dersom du er Christus, da siig os det frit!

25. Jesus svarede dem: jeg har sagt Eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig.

26. Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde Eder.

27. Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig.

28. Og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle ingenlunde fortabes, og Ingen skal rive dem af min Haand.

29. Min Fader, som har givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.

30. Jeg og Faderen, vi ere eet.

31. Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.

32. Jesus svarede dem: mange gode Gjerninger viste jeg Eder fra min Fader: for hvilken af disse Gjerninger stene I mig?