7. Thi af mange, som havde urene Aander, fore de ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredte.
8. Og der blev en stor Glæde i denne Stad.
9. Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samartanske Folk og sagt sig selv at være stor.
10. Efter ham hang Alle, Smaa og Store, og sagde: denne er den Guds Kraft, den store.
11. Men de hang efter ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Troldomskunster.
12. Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige, og Jesu Christi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13. Men Simon troede og selv og lod sig døbe og holdt sig til Philippus; og da han saae de Tegn og store kraftige Gjerninger, som skete, forundrede han sig storligen.
14. Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Peter og Johannes til dem,
15. hvilke der de vare komne ned bade for dem, at de maatte faa den Hellig Aand;
16. (thi den var endnu ikke kommen paa Nogen af dem, men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn).
17. Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand.