Danske Bibel 1871

Gerninger 7:1-13 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Men den Ypperstepræst sagde: mon da dette har sig saaledes?

2. Hvorpaa han sagde: I Mænd, Brødre og Fældre, hører til! Herlighedens Gud aabenbaredes for vor Fader Abraham, der han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Charan.

3. Og han sagde til ham: gak ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til et Land, som jeg vil vise dig.

4. Da udgik han af de Chaldæers Land og tog Bolig i Charan; og efter hans Faders Død bød Gud ham flytte derfra hen i dette Land, som I nu boe udi.

5. Og han gav ham Intet deraf til Eie, end ikke en Fodbred; dog lovede han ham at give ham det at besidde, og hans Sæd efter ham, endog han intet Barn havde.

6. Men Gud talede saaledes: hans Sæd skal være som Udlændinge udi et fremmed Land, ogman skal gjøre den til Trælle og handle ilde dermed i fire hundrede Aar.

7. Og det Folk, under hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.

8. Og han gav ham Omskærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isaak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.

9. Patriarcherne bare Avind mod Joseph og solgte ham til Ægypten; men Gud var med ham.

10. Og han udfriede ham af alle hans Tængsler og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten og sit ganske Huus.

11. Men der kom en Hunger over det ganske Ægyptens og Canaans land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde.

12. Men der Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.

13. Og anden gang blev Joseph kjendt af sine Brødre, og Josephs Slægt blev kundbar for Pharao.