5. Men han rystede Dyret af i Ilden og der sketet ham intet Ondt.
6. Men de forventede, at han skulde hovne eller falde pludselig død om. Men der de havde ventet længe og saae, at han vederfores intet Ondt, kom de paa andre Tanker og sagde at han var en Gud.
7. Men i den samme Egn havde den fornemste paa Øen, ved Navn Publius, et Jordegodt. Han annammede os og laante os venligen Herberge i tre Dage.
8. Men det traf sig, at Publius' Fader laae syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
9. Der dette var skeet, kom de Andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
10. Disse beviste os ogsaa megen ære, og der vi droge bort, lagde de i Skibet, hvad vi havde behov.
11. Men efter tre Maaneders Forløb fore vi bort i et alexandrings Skib, som havde holdt Vinterleie ved Øen, og førte Tvillingernes Mærke.
12. Og vi løb ind i Syracusen, hvor vi bleve i tre Dage.