Danske Bibel 1871

Gerninger 28:28-31 Danske Bibel 1871 (DA1871)

28. Derfor være det Eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.

29. Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde stor Trætte indbyrdes.

30. Men Paulus blev to hele Aar i sit leiede Herberge og annammede Alle, som kom til ham.

31. Og han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uforhindret.