4. Mit Levnet fra Ungdommen af, hvorledes det har været fra Begyndelsen iblandt mig Folk i Jerusalem, vide alle Jøderne.
5. thi de have kjendt mig tilforn, fra det første af, (om de ellers ville vidne), at jeg har levet somPharisæer efter den strengeste Sect i vor Gudsdyrkelse.
6. Og nu staaer jeg her at dømmes for Haabet til den Forjættelse, som er given af Gud til Fædrene,
7. hvilken vore tolv Stammer haabe at opnaae, idet de tjene Gud uafladeligen Nat og Dag; og for dette Haabs Skyld, Kong Agrippa! anklages jeg af Jøderne.
8. Hvad? holdes det for utroligt hos Eder, at Gud opvækker døde?
9. Jeg selv har vel ogsaa formeent, at det burde mig at gjøre Meget imod Jesu den Nazaræers Navn,
10. hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve tagne af Dage, gav jeg min Stemme dertil.
11. Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespottligen, og rasende end mere imod dem, forfulgte jeg dem endog indtil fremme Stæder.
12. I hvilken Øiemed jeg og drog til Damascus, med Myndighed og Fuldmagt fra de Ypperstepræster,