46. Men Paulus og Barnabas talede frit og sagde: det var fornødent, at Guds Ord skulde først tales for Eder; men efterdi I forskyde det, og agte Eder ikke selv værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne.
47. thi saaledes har Herren befalet os: jeg har sag dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.
48. Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade, og prisede Herrens Ord og troede, saamange, som vare skikkede til det evige Liv.
49. Men Herrens Ord udbredtes over det ganske Land.
50. Men Jøderne opirrede de andægtige og fornemme Kvinder og de første Mænd i Staden; og de opvakte en Forfølgelse over Paulus Og Barnabas, og udstødte dem af deres Grændser.
51. Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og kom til Iconium.
52. Men Disciplene bleve fulde af Glæde og af den Hellig Aand.