33. som og skrevet er i den anden Psalme: du er min Søn, i Dag har jeg født dig.
34. Men at han har opvakt ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage fra Forraadnelse, derom har han saaledes sagt: Forjættelsen til David vil jeg holde Eder trofast.
35. Derfor siger han og i en anden Psalme: du skal ikke tilstede din Hellige at see Forraadnelse.
36. Men David, der han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, sov han hen og blev henlagt til sine Fædre og saae Forraadnelse.
37. Men den, som Gud opvakte, saae ikke Forraadnelse.
38. Saa være det Eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres Eder Syndernes Forladelse;
39. og fra Alt, hvorfra I ikke kunde vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved denne hver, som troer.
40. Seer nu til, at det ikke kommer over Eder, som er sagt ved Propheterne:
41. seer, I Foragtere! og forundrer Eder og bliver til Intet; thi en Gjerning gjør jeg i Eders Dage, en Gjerning, hvilken I ikke vilde troe, dersom Nogen fortalte Eder den.
42. Men der de gik ud af Jødernes Synagoge, bade Hedningerne, at de samme Ord maatte tales for dem paa den følgende Sabbat.
43. Men der Forsamlingen var opløst, fulgte mange Jøder og andægtige Proselyter Paulus og Barnabas, hvilke talede til dem, og formanede dem at holde fast ved Guds Naade.
44. Men paa den følgende Sabbat forsamles næsten den ganske Stad, at høre Guds Ord.