Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 8:14-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

14. Jesus svarede og sagde til dem: »Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.

15. I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.

16. Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

17. Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

18. Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.«

19. Derfor sagde de til ham: »Hvor er din Fader?« Jesus svarede: »I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.«

20. Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

21. Da sagde han atter til dem: »Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.«

22. Da sagde Jøderne: »Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?«

23. Og han sagde til dem: »I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

24. Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.«

25. De sagde da til ham: »Hvem er du?« Og Jesus sagde til dem: »Just det, som jeg siger eder.

26. Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.«

27. De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.