Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 6:12-23 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

12. Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: »Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.«

13. Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.

14. Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: »Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.«

15. Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.

16. Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

17. Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

18. Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

19. Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

20. Men han siger til dem: »Det er mig; frygter ikke!«

21. Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

22. Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

23. (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):