Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 3:5-16 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

5. Jesus svarede: »Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige.

6. Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand.

7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paa ny.

8. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.«

9. Nikodemus svarede og sagde til ham: »Hvorledes kan dette ske?«

10. Jesus svarede og sagde til ham: »Er du Israels Lærer og forstaar ikke dette?

11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.

12. Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, naar jeg siger eder de himmelske?

13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.

14. Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saaledes bør Menneskesønnen ophøjes,

15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.

16. Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.