1. Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Raadsherre iblandt Jøderne.
2. Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: »Rabbi! vi vide, at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham.«
3. Jesus svarede og sagde til ham: »Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født paa ny, kan han ikke se Guds Rige.«
4. Nikodemus siger til ham: »Hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?«
5. Jesus svarede: »Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
6. Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand.
7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paa ny.
8. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.«
9. Nikodemus svarede og sagde til ham: »Hvorledes kan dette ske?«
10. Jesus svarede og sagde til ham: »Er du Israels Lærer og forstaar ikke dette?
11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
12. Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, naar jeg siger eder de himmelske?
13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
14. Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saaledes bør Menneskesønnen ophøjes,
15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.