Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 18:16-21 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

16. Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken og førte Peter ind.

17. Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: »Er ogsaa du af dette Menneskes Disciple?« Han siger: »Nej, jeg er ikke.«

18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogsaa Peter stod hos dem og varmede sig.

19. Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lære.

20. Jesus svarede ham: »Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.

21. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt.«