Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 13:19-34 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

19. Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.

20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.«

21. Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.«

22. Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.

23. Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.

24. Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: »Sig, hvem det er, han taler om?«

25. Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: »Herre! hvem er det?«

26. Jesus svarer: »Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.« Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.

27. Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: »Hvad du gør, gør det snart!«

28. Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.

29. Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: »Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;« eller at han skulde give noget til de fattige.

30. Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.

31. Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: »Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.

32. Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.

33. Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: »Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,« siger jeg nu ogsaa til eder.

34. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.