Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 13:1-10 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.

2. Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;

3. da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:

4. saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.

5. Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.

6. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: »Herre! tor du mine Fødder?«

7. Jesus svarede og sagde til ham: »Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.«

8. Peter siger til ham: »Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.« Jesus svarede ham: »Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.«

9. Simon Peter siger til ham: »Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.«

10. Jesus siger til ham: »Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.«