20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: »Herre! vi ønske at se Jesus.«
22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
23. Men Jesus svarede dem og sagde: »Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26. Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27. Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28. Fader herliggør dit Navn!« Da kom der en Røst fra Himmelen: »Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.«
29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: »En Engel har talt til ham.«
30. Jesus svarede og sagde: »Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
31. Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,