Dansk Bibel 1907-1931

Johannes 10:31-41 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

31. Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

32. Jesus svarede dem: »Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?«

33. Jøderne svarede ham: »For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.«

34. Jesus svarede dem: »Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

35. Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

37. Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!

38. Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.«

39. De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.

40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

41. Og mange kom til ham, og de sagde: »Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.«