Dansk Bibel 1907-1931

2 Timotheusbrev 2:1-14 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus;

2. og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære andre.

3. Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.

4. Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler for at han kan behage den, som tog ham i Sold.

5. Og ligesaa, naar nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt.

6. Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne.

7. Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle Ting.

8. Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,

9. for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.

10. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de skulle faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.

11. Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham;

12. dersom vi holde ud, skulle vi ogsaa være Konger med ham; dersom vi fornægte, skal ogsaa han fornægte os;

13. dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.

14. Paamind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Aasyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpaa.