1. Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;
2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
3. Naar de sige: »Fred og ingen Fare!« da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
4. Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, saa at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.
5. Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.