Dansk Bibel 1907-1931

1 Thessalonikerbrev 4:1-8 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Saa bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, saaledes som I jo ogsaa gøre, at I saaledes maa gøre end yderligere Fremgang.

2. I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.

3. Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;

4. at hver af eder ved at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,

5. ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;

6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi ogsaa før have sagt og vidnet for eder.

7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.

8. Derfor altsaa, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin Helligaand til eder.